OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

7

VANG ED E KILDE

ger, der forekommer i Komedien, giver ingen klar Besked. Naar Leonora og hendes Elsker tager Vejen langs Stranden for at fly over til Skaane, maa man tænke paa Strandvejen, og Vartov-Kilden bliver da det naturlige Udgangspunkt. Des mærkeligere er det, at Parret indhentes i „den store Kro“, hvormed næppe kan være ment andet end Store-Kro i Lyngby. Men i den Art Smaating tør man fornuftigvis ikke tage Holberg altfor bogstavelig; Digterens Tid og Lejlighed var ikke til Pedanteri i Detaillen. Komediens Kilde-Kolorit, navnlig Intermediet, er sikkert historisk. Kildegæsterne, der drager afsted til Hest og til Fods, forsynede med Spande, Krukker og Bouteiller; Bønderne, der gaar Sommer i By med Majgrene og Faner; de gamle Kællinger, som paa deres Krykker humper afsted i Takt efter Liren, og selve Kildeinteriøret med de smaa Telte, den blinde Bierfidler og de dansende Bønder — er aabenbart virkelige Folkelivsbilleder, hentede fra Vartov-Kilden i 1720’erne, da „Kilderejsen“ blev til. Imidlertid var der i 1709 sprunget en ny Kilde frem paa Vangede Mark, paa den nordre Side, tæt ved Gentofte Sø. Vangede Kilde, som den kaldtes, drog snart den Del af Kildegæsterne til, der fortrins­ vis søgte Lægedom i Kildevandet og følte sig frastødt af de grove Løjer ved Vartov-Kilden; der opsattes en Blok for „at indsamle hvad Guds Børn, som ved St. Hansdags Tid besøgte Kilden, vilde lægge deri til de fattige.“ Det fortælles, at en Graver ved Tri­ nitatis Kirke, som tyede til Kilden en St. Hansnat