OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

6

K ILD EFORL Y STE LSER I DYREHAVEN

ledes han om Eftermiddagen lod sig „forlyste at spadsere uden for Byen hen til den Kilde, som er ved Gammel Vartov, hvilken mange Folk denne Sankt Hansaften, efter aarlig Sædvane, søgte til, fordi man indbilder sig, at den skal have nogen Læge­ domskraft hos sig; ihvorvel at den dog ikke er i saa stor Æstime som Helenæ Kilde, hvilken, propter ma­ jorem sanctitatis opinionem, af langt flere paa denne Tid besøges. Der jeg saa, hvor begærligen samme Kilde-Vand af plerisque adventantium blev brugt, lod jeg noget deraf i en Skaal henbære til en afsides Krog ved Strandbredden, hvor jeg (ab hominum con- spectu remotus) toede mig dermed.“ Tilstrømningen til Vartov-Kilden holdt sig langt ind i det attende Aarhundrede, og Folkelivet antog efterhaanden grel­ lere Farver. Sæderne slappedes, Slagsmaal og Op­ tøjer gav undertiden St. Hansløjerne en vild og utæmmet Karakter. I „Kilderejsen“ behandler Holberg som bekendt disse Valfarter, og at han tager særligt Sigte paa kø­ benhavnske Forhold, selv om der ogsaa i Komedien findes Situationer, der kan eftervises i fremmede Forbilleder — er ganske tydeligt. Det er forlængst paavist, at Holberg ikke kan have tænkt paa Kirsten Pils Kilde og Dyrehaven — hvad den historiske Udvikling iøvrigt i sig selv forbyder; P. M. Stolpe har sikkert Ret i at stedfæste Stykkets Handling til Vartov-Kilden, da Folkelivet ved Vangede Kilde, der straks skal omtales, synes at have været af en an­ den, mere skikkelig Art. De faa lokale Hentydnin