OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

177

LUFTJAGTER

Lov til at opføre den ovenfor skitserede Luftjagt for at komme fri af Slutteriet. Mens han selv sad som Gældsarrestant, forarbejdede hans trofaste Hustru de mærkelige Sager, der først udstilledes offentlig, for at Publikum kunde tage dem i Øjesyn; „dette Eksempel paa ægteskabelig Kærlighed fortjener al mulig Opmuntring“, skrev Skilderiet. Den vilde Jagt gik i Luften fra Lustres gamle Domicil paa Nø rre­ bro, under fuld Musik, i Begyndelsen af 1804. I 1806 var der et „aerostatisk Menageri“ paa Vesterbro, i 1819 atter Luftjagter o. s. fr. Langt ned i det nittende Aarhundrede hørte disse Smaaballoner til de gængse Adspredelser baade i Dyrehaven, hos Monigatti og senere i Tivoli. Luftjagterne var gode nok i og for sig, men Pub­ likums Attraa gik i anden Retning; Ønsket var le­ vende om at se en Luftskipper stige til Vejrs, at være Øjenvidne til en af disse rigtige Luftfarter, som man havde hørt saa meget om fra Udlandet. „Efter alle Tilskueres Forsikring skal det være et rædsomt majestætisk, men tillige henrykkende Skuespil at se en Luftballon af det store Slags opstige i Dunstkred­ s en “ — skrev den frugtbare Litterat og Kvaksalver H. C. Lund i et lille Skrift „Om Luftsejladsen“ (1806).*) Kobbersmed Kierstrup, hvis Lidelseshisto­ rie straks skal berettes, havde gjort fortvivlede For­ søg paa at komme til Vejrs med sin Ildballon, men først da den i Aeronautikkens Historie bekendte *) Samme Forfatter havde allerede i 1798 udsendt „Forsøg til en nye Flyve­ lære“ , hvori han i 117 Paragraffer behandlede Muligheden for Mennesket at be­ væge sig i Luften. Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid. II 12