OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid
LUFTMASKINER
176
len om de ildsfarlige Montgolfiérer, der ikke krævede Anstalter til Fremstilling af den „brændbare Luft“. De almindelige aerostatiske Maskiner, der blot for til Vejrs og intet mere, trak ikke — man maatte finde paa noget nyt. Francke, Marionetspilleren fra Dyrehaven, havde allerede i 1790 paa Louisenlund til de kgl. Herskabers udelte Tilfredshed opsendt en Luftmaskine i en Husars Lignelse, syv Fod høj — men Hovedstaden var forbleven lukket for ham. Da Genren siden vandt Indgang, havde den udviklet sig til hele „Luftjagter“: Dyr og Jægere, konstrueret som Balloner (et Ord, der kom i Brug i Slutningen af Aarhundredet), oftest dannede af den saakaldte Guldslagerhud. Brintudviklingen og Fyldningen, med de mystiske Tønder, Glasrør og Glasklokker, skete for Tilskuernes Øjne og interesserede i samme Grad som selve Opstigningen. Undertiden var Luftjagterne helt effektfuldt sammensat: en Ræv og en Kronhjort gaar til Vejrs, skarpt forfulgt af en stor Jagthund og en Jæger til Fods; dernæst en vild Hest jaget af en bereden Jægersmand; han skyder (Fyrværkeriet eks ploderer) og Dyret styrter død til Jorden (Brinten gaar ud) etc. I Eftersommeren 1803 opsendte Dorothea Leh- mann Luftjagter fra Lustres Ridebane paa Vesterbro, men pludselig forbød Kancelliet dem. De havde dog allerede krævet Luftsejladsens første Offer herhjem me. En Holmens Tømmermand sprang nemlig, an sporet af den udsatte Belønning, ud i Sortesø for at fiske Luftfigurerne op, men druknede. Lustre fik dog
Made with FlippingBook