OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

164

HESTEVÆDDELØB

Væddeløbsbaner og efterhaanden omspændte den nye Idræt hele Riget; selv paa Bornholm, ved Aakirkeby, holdtes der (1832) Væddeløb. Væddeløbene ved Hel­ singborg (1836), hvor Banen laa smukt ved Stran­ den, søgtes af mange danske. Interessen havde dog kulmineret i Midten af Trediverne og var i de føl­ gende Aar i Tilbagegang. For at hjælpe paa den dalende Interesse opnaaede Komiteen for Væddeløbene i Wandsbeck 1839, støt­ tet af Hertugen af Augustenborg, Regeringens Til­ ladelse til at holde Spillebank med „Pha rao“ og „Rouge ou No ir“. Allerede Aaret før var der — uden Autoriteternes Billigelse — etableret „Spille­ hu s e“ ved Wandsbecker-Væddeløbene, men denne Foranstaltning havde vakt stærk Uvilje; Rygtet gik, at der var blevet indledet justitiel Tiltale og at Ko­ miteen kun havde opnaaet Legalisering af denne Indretning mod en Rekognition af 1000 Species til Statskassen. Hvor meget disse Rygter havde paa sig, faar staa hen. Vist er det, at denne Art Spil ikke var ukendt i Holsten. Under Omslaget i Kiel havde visse Hasardspil været tilladt indtil 1825, da de blev forbudt, medens der i Oldesloe, som den Gang var et søgt Badested, stadig fra 1818 holdtes Spillebank, men kun i Badetiden; Hasardspillet var en Adspre­ delse, der ogsaa indrømmedes Gæsterne ved mange tyske Badesteder. Spillebanken ved Wandsbecker- Væddeløbene opretholdtes indtil 1845, da et Forbud mod offentligt Hasardspil kom under Overvejelse paa den tyske Forbundsdag.