OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

163

VÆDDEKØRSLER OG VÆDDELØBSBANER

i det foregaaende nævnte A. W. Hauch, lige nid­ kær — om end ikke altid lige udmærket — som Hofmand, Stutteri- og Veterinærdirektør, Teaterleder, Kapelchef, Fysiker m. m. Men Mod og Myndighed var han i Besiddelse af, og da Kongen, der ogsaa havde bidraget betydeligt til de Viborg Væddekørs- ler, kom til Stede i 1832, modtog han Majestæten med en stor Tale, hvori han ytrede sin Mistro til al den Hesteforstand, der var fremme i Tiden; han troede ikke, som man almindelig sagde, at den dan­ ske og navnlig den jydske Hesteavl var i Forfald, men var forvisset om, at den ægte danske og jydske Hest om faa Aar vilde være forsvundet — ligesom det var gaaet med den danske Hund —, hvis de nyere Ideer om Væddeløb og overhovedet om Maaden, hvorpaa Hesteavlen burde drives af Landmanden, blev almindelig iværksatte. Talen vakte stor Opsigt. Hertugen og hans Bro­ der, Prins Frederik af Nør, fremkom med offentlige Protester og udæskede Hauch til Væddekørsler. Imid­ lertid gik Væddeløbsinteressen en kortvarig Sejrs­ gang gennem Landet. Det nystiftede Selskab havde Væddeløbsbaner i Slagelse, Horsens og Randers, hvor der ofte holdtes Dyrskuer samtidig. Nytteprin­ cippet kom aabenbart mere til sin Ret her end i Odense og København, hvor Væddeløbene — navn­ lig i Hovedstaden — havde Karakter af et Folke- skuespil; men selv her var der forbeholdt Bønder­ hestene særegne Løb. I Hertugdømmerne havde Haderslev, Neustadt og Wandsbeck ligeledes faaet n*