OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid
126
FORLYSTELSER UDEN FOR STADEN S PORTE
hundredet indvandrede Schweizerkonditorer, havde 1814 nedsat sig i København og 1823 yderligere faaet Tilladelse til at udskænke Kaffe og Te; han fortsatte Driften i Monigattis Aand. Den lille Kon ditorpavillon i de smukke Omgivelser blev i Tidens Løb et yndet Tilflugtssted for Slotshavens Gæster. Den er endnu i Familien Jostys Besiddelse. Monigatti tog imidlertid Revanche for det Puds, Skæbnen eller en mere snarraadig Kollega havde spillet ham. Inden for Voldene var Søgningen slet og Huslejen dyr, og han fattede da den Plan at opslaa et Telt i den saakaldte „første Runddel“ i Frederiksberg Allé, ikke langt fra Jernporten mod Vesterbro. Den gamle Overhofmarskal, en rar, vel villig Herre, der gerne undte sine Bysbørn en For nøjelse, gik ind paa Ideen (Juli 1826). Teltet skulde anbringes i den højre Side af Runddelen lige over for Kammerherre Haxthausens Hus; der maatte ikke udskænkes 01 eller Brændevin og „den lavere Klasse“ maatte ikke finde „nogen Adgang eller Sam lingssted“ i Monigattis Telt. Telt var det iøvrigt kun den første Sommer, i Juni 1827 genopstod det som en smagfuld Pavillon, der blev staaende gennem en Menneskealder. Saaledes var fra første Færd Rammerne for det nye Forlystelsessted bestemt afstukne: det hørte den fine Verden til. „Sandhedsfaklen“, et Talerør for Publikums Ønsker i Lighed med „Politivennen“, krævede 1834 et Tilflugtssted for Smaafolk i Rund delens modsatte Side, „dels fordi en stor Del ej an-
Made with FlippingBook