OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

125

JOSTYS OG MONIGATTIS PAVILLONER

da hverken han selv eller den unge Mand, der lagde Navn til, havde Begreb om Konditoriet, men til alt Held kom han i Forbindelse med en Landsmand, Johan Monigatti, som var indvandret omkring 1808 og virkelig var Konditor. Samarbejdet var frugtbrin­ gende. Taddey ofrede sig for sin Billedhuggerkunst og Monigatti forestod baade Konditoriet i Byen og Pavillonen i Frederiksberg Have, der efterhaanden udviklede sig til noget saare fornemt. Kongehuset drak jævnlig Chokolade her, og paa de allerhøjeste og høje Mærkedage var der Illumination og Hornmusik. Da Taddey døde (1818), havde Monigatti søgt at faa Lov til selv at etablere sig, men forgæves; han maatte vedblive Kompagniskabet med Enken. Uden­ landske Konditorer kunde nemlig ikke nedsætte sig uden særlig Tilladelse, og efter Plakaten af 18. Oktbr. 1820 blev de formelt udelukkede fra overhovedet at erholde Bevilling. Alligevel opnaaede Monigatti Ret til paa egen Haand at fortsætte Konditornæringen, da Mad. Taddey var død 1824, navnlig fordi det var en gammel Bedrift; men Pavillonen i Slotshaven slap ham ud af Hænderne. Allerede før Francisca Taddeys Afgang havde Kongen givet Anton Josty Til­ sagn om denne efterstræbte Plads. Selve Pavillonen hørte Boet og Monigatti til, og det holdt haardt for de to Konkurrenter at blive enige om Overdragel­ sen; først da Monigatti fik striks Ordre til at rydde Pladsen, lykkedes det, og Josty overtog Taddeys Pavillon i Februar 1825. Den nye Indehaver (født i Graubiinden), der hørte til de i Begyndelsen af Aar-