OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

100

FOR L Y STE LSER UDEN FOR STAD E N S P O R T E

Fyrværkere rejste paa deres Kunst baade i Dan­ mark og Norge. Efter Fyrværkeriernes Ophør var Nørrebro i en Aarrække temmelig uberørt af Hovedstadens offent­ lige Forlystelser. Man kom hyppigere ad den Kant i Sorgens end i Glædens Ærinde, skønt Kirkegaar- den ogsaa kunde tjene som Maal for en frisk Spad­ seretur; man saa Godtfolk fortære deres medbragte Spise- og Drikkevarer mellem Gravene i al Gemyt­ lighed, og undertiden tog et Par Spillemænd Stade ved Indgangen og gav for en Styver en moderne Engelskdans til Bedste. Og Forstaden manglede hel­ ler ikke de i Aarene før Bombardementet stærkt yndede horisontale Gynger; i 1804 omtales en saa- dan „Lystkane“ paa Nørrebro, i 1807 en anden (eller maaske var det den samme), som en gammel Vejr­ mølle havde maattet gøre Plads for. Offentlige Ma­ skeradeballer holdtes nu og da (1821 f. Eks.) paa Store Ravnsborg, hvor ellers Stadens Klubber (saa- ledes Det bestandig borgerlige Selskab) havde Som­ merværelser. Da Pettolettis Teater aabnedes i 1828, fik Nørrebro pludselig en forøget, men kun kortvarig Interesse, thi dels laa Teatret en Tid lang øde, dels var dets Levetid saare kort. Hestevæddeløbene paa Blegdamsfælleden i Tredi­ verne bragte hver Eftersommer Nørrebro et Par store Dage, og navnlig „Alléenlyst“ og „Billigheden“ gjorde gode Forretninger. De to Traktørsteder laa ved en aaben Plads, der i Trediverne var navnløs, men tid­ ligere i Folkemunde kaldtes St. Hans Torv, maaske