OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

99

FYRVÆRKERIER PAA NØRREBRO

Spektakler, at Ildkunstnerne havde de største Van­ skeligheder ved at finde en Plads, som Autoriteterne var tilfreds med, hørte Fyrværkerierne paa Nørre­ bro en lille Stund op. Pierre Magito, der havde bi- staaet Price og ganske øjensynlig var en Mester i sit Fag, fik dem atter sat i Scene. I Stedet for Soli­ tude, som maatte opgives af Hensyn til de omboende Gartnere, fandtes en Plads ved Store Ravnsborg, der egnede sig. Magito indrettede et helt Teater for sine Ildkunster og gav 1804-05 stærkt søgte Forestillin­ ger. Trængselen udenfor var saa stærk, at der maatte posteres Militær, og Interessen saa levende, at Døgn­ skribenterne fandt Regning ved at udnytte den. Der eksisterer endnu en Mellemting mellem en Pjece og Gadevise med Titel: „En splinternye og morsom Comoedie forefaldet ved sidste Fyrværkerie uden Nørreport imellem Jesper Hansen og den gale Kri­ stense, hvori de mynstrede de Forbigaaendes Gefjæ- ser, og følte derefter paa deres egne Næser, da nogle Raketter truede at falde ned paa deres Næsetipper“ (K. 1804). En Student G. Laugier navngiver sig som Mester for dette Aandsprodukt. Fyrværkerierne flyttedes senere tilbage til Vester­ bro. En dansk Kunstfyrværker F. C. Mathiesen og en fransk Ildkunstner J. N. Dupuis gav begge Fore­ stillinger derude. Dupuis’ Fyrværkerier (1815-16) vakte saa stor Opsigt, at Jens Baggesen f. Eks. lod sig indføre i et af de nærliggende Patricierhjem for at nyde Skuet fra Husets Have, og senere ind­ fandt sig paa selve Fyrværkspladsen. Begge de to