OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

FASTELAVNSSKIKKE 197 Veje. D anske Lov forbød strengelig al Fastelavns­ løben, Forordningen af 18. Febr. 1682 lagde Hæm ­ sko paa Ud foldelsen af de gamle Lavsskikke, For­ ordningen af 21. Jan. 1688 satte Straf for Personer, der understod sig maskeret, formummet eller sværtet at begaa Insolentier ved Aftenstid, og Forordningen om H oved stad en s Polititilsyn af 22. Oktbr. 1701 tog Sigte paa det samme Forhold. At de gam le Sk ikke var vanskelige at faa Bugt med, ligger i Sagens Natur. De holdt sig en rum Tid endnu, og nye, som var kommet til, vandt Ter­ ræn. Blandt de hollandske Bønder, der havde slaaet sig ned paa Amager og senere tillige fæstede Bo i den nye Hollænderby Vest for København, raadede ejendomm elige Fastelavnsskikke, som især under Frederik den Tredje og Kristian den Femte nød Hof- fets udprægede Interesse. Paa Amager har de holdt sig til vore Dage, og navnlig i ældre Tid drog Ska­ rer af H oved staden s Indvaanere Fastelavnsmandag ud til B y ern e paa den flade 0 for at bivaane Løj­ erne. Paa Frederiksberg, hvor de endnu florerede i Frederik den Sjettes Tid, er de forsvundne, Lars Mathiesen gjorde som bekendt sit til for at holde Traditionen vedlige, og mødte jævnlig i Spidsen for Optoget. I det attende Aarhundrede var Fastelavns­ løjerne en Tid lang forbudt, men Struensee tillod dem atter. Kongen ønskede, skrev Ministeren i en Kabinetsordre af 29. Jan. 1771, at Undersaatterne skulde nyde alle anstændige Forlystelser og navnlig skulde Bonden have Lov til at glæde sig over Frug