OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1913

O F F E N T L I G T M A S K E B A L

S y d e n s Karneval har aldrig rigtig kunnet fæste Rod i de nordiske Landes Jord. Nordboen s G em yt har kun et Smil tilovers for Gadens Lystighed og de brogede Optog, hans B lod er køligt, han rives ikke med. Vore nærmeste Forfædre røber endda m indre Evne til at begejstres over Liv og Farver end M enneskene i en fjernere Fortid; den barnlige Naivetet har her maattet ligge under for den sejrende Kultur. I det syttende Aarhundrede brugte Bønderne endnu uforment deres gamle Fastelavnsskikke. Man valgte sig „Gadebasser“ og „G adelam “, halvnøgne P iger løb om Kap med Karlene, man jog en Hane træt; formummet drog man omkring paa Gaardene, aad, drak og gjorde sig til Gode. Og i Hovedstaden flyttede Lavene ved Fastelavnstider under stort Op­ tog deres Skilte og Husguder til nye Kroer. Det var i V irkeligheden et Slags nordisk Karneval. Men snart begyndte man fra højere Steder at lægge Baand paa denne Lystighed. De ældgam le Folke- skikke kunde ikke mere forliges med de stigende Fordringer til Moral og god Tone, maaske var Me­ nigmand ogsaa under Lystighedens Maske i for høj en Grad begyndt at gaa Udyd en s og Lovløshedens