OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

63

JA M E S P R IC E S TEATER

at faa Greb i Publikum, men dog en Kende for an­ massende, og Bogtrykker Seidelin, der holdt nøje Opsigt med, hvad der af den Art skete ude i Byen, tog en skønne Dag denne Sag op til Drøftelse i „Politivennen“ : Fra alle Kanter stævnede fremmede Brødsøgere herind, og der var næppe noget andet Land, som var saa velsignet med Udlændinge som Danmark; men der var næppe heller noget Eksem­ pel paa, at de andet Steds saaledes kunde udle, haane og beklikke det godtroende Folk, der tog imod dem. Det var knebent nok, at de gad lære Landets Sprog. Af dem alle gav dog Price Nationen den sletteste Kompliment, naar han kaldte sin Fjælebod, der i Ildebrandstilfælde kunde blive en Ulykke for Vester­ bro, for et dansk Sommer-Nationalteater, og naar han i Aviserne fortalte, at han med sine Gøglerier netop havde truffet Nationens Smag. — Price blev dog ikke Svar skyldig, men forklarede i Iversens Avis, hvorfor han havde givet sit Komediehus det om­ stridte Navn; det var blevet til i en dansk Stad og for et dansk Publikum, og han selv havde nu i syv Aar, som han skrev, levet i det lykkelige Dan­ mark og paa fjerde Aar været bosat Borger i Hoved­ staden, da han uventet fandt sig angrebet i „Politi­ vennen“. — Det sidste Ord i Sagen blev dog Sei- delins; han replicerede i sit Blad, at en Fjælebod ikke blev et nationalt dansk Teater, fordi det stod i en dansk By og fordi der spilledes for danske, og at det aldrig, selv om man en Gang kunde se paa sligt, blev Nationens Smag. Mellem alle Europas Gøglere,