OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

62

P R IC E R N E S T E A TER

gaa Trængsel var der opført to Billetkontorer, og ved Teatrets tre Døre stod Betjente, der paa en høflig Maade skulde anvise Folk deres Plads; Price gjorde dog udtrykkelig opmærksom paa, at Billetten ikke kunde bruges mere end een Gang. Og sluttelig var der tillige sørget for, at enhver, som ønskede sig et Glas Lemonade eller anden Rafraîchissement, kunde blive opvartet dermed paa Forlangende. Price kunde altsaa med god Samvittighed anbefale Publikum sit nye Komediehus, som han i al B e­ skedenhed kaldte Det danske Nationa l-Somm er- Teater. I den tilstundende Sommer agtede han at forevise „alle mulige mekaniske og optiske Kunster, Legemsøvelser og underholdende Divertissements, for derved at foranledige enhver af Hovedstadens ærede Publikum, som vil begunstige ham med de­ res Nærværelse, nogle Timers behagelig og uskyldig Tidsfordriv“. „Med den Erfaring,“ fortsætter Price, „som undertegnede ved nu i en Række af Aar at have haft den Lykke at leve hos den ædelmodige danske Nation, og i Særdeleshed imellem denne Hovedstads Publikum, har samlet sig om sammes Smag, har han hverken sparet Bekostning eller Møje for at rette sig efter samme, og til den Ende ind­ rettet sit Teater saa morende, behageligt og bekvemt, som hans Evne og øvrige Omstændigheder har til­ ladt ham“. — Ingen vil nægte, at Tonen i Rahbeks Satire var ægte nok. Det Navn, Price havde døbt sit Teater med, var netop saa opsigtsvækkende, som det behøvedes for