OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

57

JA M E S P R IC ES TEATER

Søn i Slutningen af April, optraadte først noget efter Teatrets Aabning. Hun viste mange skønne ekvili- briske Kunster paa en Messingline, og de to smaa Jomfru Pricer dansede „Pastorale-Dans“ og gav smaa Pantomime-Balletter, bl. a. „Veillard rejeune“ (o: Vieil- lard rajeuni); Price selv bar hele Familien i Pyramide. For at bøde paa Kunstnernes Faatallighed tog han sin Tilflugt til de umælende, bl. a. fik han'anskaffet en treaarig Mandril og en „Maqveboni fra de Mobe- roniske Bjerge“, der med megen Færdighed trak­ terede en Voltigerline. Længere hen paa Sæsonen gav Selskabet „Harlekin Benrad“ og samtidig kunde Price spille en Trumf ud; hans yngste kun seksten Maaneder gamle Datter Hanne Sophie, der var født i København — hvad han ikke glemte at meddele Publikum — , gjorde nemlig da sin første Entre paa Teatret med nogle smaa ekvilibriske Kunster, og maa altsaa have været en meget fremmelig lille Dame. Siden fik Selskabet en Bajads, der viste sig som Pjerrot og i Prices Mund var „berømt“, og endelig mod Sæsonens Slutning en amerikansk Springer Camillo Mario, som vistnok havde hørt til det store italienske Selskab og siden gik med Giuseppe Ca- sorti til Norge. De smaa Jomfru Pricer var dog fremfor nogen anden Publikums Yndlinge og bar for en væsentlig Del det lille Teaters Program paa de­ res spæde Skuldre. I Kildetiden spillede Price hver Dag i Ugen, og om Søndagen begyndte han Kl. fire om Eftermidda­ gen og blev ved saa længe der var Tilskuere. Siden