OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

56

P R1C ERN ES TEA TRE

Vi vender tilbage til Prices lille Bod i 1801. Midt i Kildetiden, i Juni Maaned, aabnede han sit Teater. Han lovede Publikum, at det ikke skulde komme til at kede sig; der skulde baade blive Luftspring, Pantomimer, Balletter og Pas de deux’er tillige med alle de andre skønne Legemsøvelser — „netop de, som ellers gøres af de største Selskaber, og ikke skulde kunne bedre forevises“. Det var en Hentyd­ ning til Italienerne, som ikke kunde misforstaas; det samme var Tilfældet med Betegnelsen „Det lille danske Kunstner-Selskab“, der stod i tydelig Mod­ sætning til „Det store italienske Selskab“. I disse Tider, da de nationale Bølger gik højt og Slaget paa Reden endnu var i frisk og blødende Minde, faldt det naturligt, at ogsaa Price anslog de nationale Strenge og kastede et mildnende Slør over sin egen engelske Oprindelse, thi hans Berettigelse til at kalde sig dansk laa kun deri, at han var københavnsk Skatteborger, hvad Casorti ikke var. Men iøvrigt var James Price noget af en talentfuld Reklamemager, som vidste, hvad der gjorde Indtryk paa det store Publikum. Ikke for intet prydede han sig med Titel af „kongelig allernaadigst privilegeret Kunstberider og Mester udi L egem s-Ø velser samt Borger her i Staden“ ; vidt udspunden som denne Titulatur var, havde den ligesom Kancellistil over sig. Til at begynde med var det kun smaat med Per­ sonale i Det lille danske Kunstner-Selskab. Der sy ­ nes kun at have været Price selv og hans to smaa Døtre, thi Mad. Price, der var nedkommet med en