OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

IN D LED N IN G

1 8

til at vise sine Kunster. I Kildetiden var der paa Bakken i Jægersborg Dyrehave allerede tidligere et lystigt Liv med Traktørtelte og Bierfidlere, men kun nogle faa Kunstmagere og Linedansere; Firserne og Begyndelsen af Halvfemserne synes at have været en Forfaldsperiode i Dyrehavsbakkens Historie, og det brogede, harmløse Folkeliv, vi kender fra „St. Hans-Aftens Spil“, var først ved at udfolde sig. Sav­ net af Sommerforlystelser i selve København hang for en Del sammen med Overklassens Fraværelse fra Staden i Sommertiden. I Mangel af bedre tog Borgermanden da til Takke med det Skuespil, der frem­ bød sig paa Fælleden, naar en Synder skulde rettes, hvad der ikke gik saa sjældent paa; disse „Morgen­ fornøjelser“ — Henrettelserne foregik tidligt paa For­ middagen — samlede jævnlig et interesseret Publi­ kum. Vinterforlystelserne var Tor en stor Del af mere privat Natur. Aristokratiet havde som Regel sine inden for egne fire Vægge, og de andre Befolknings­ lag søgte deres Klubber og dramatiske Selskaber; af private Teatre kunde Byen opvise flere, og i Borger­ hjemmene spilledes jævnlig Dilettantkomedie. Paa de offentlige Vinterforlystelser derimod havde det kgl. Teater udelukkende Eneret, selv Afholdelsen af Ma­ skerader var forbeholdt Teatret og Hoffet. National­ teatrets Historieskriver, Thomas Overskou, klager tit og ofte over den lidet kunstneriske Virksomhed i dette Tidsrum. De vekslende Direktioner forstod saa lidt at holde de nationale Traditioner i Ære, at