OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910
241
V E ST E R B R O S NYE TEATER
Forstadsteatret, den Gang var den rette, og den ene ste, der kunde føre til et Resultat. Isen var i hvert Fald nu brudt, saa at Overskou i 1846 kunde have re aliseret Prof. Kruses gamle Ide, om ikke andre Hin dringer, der var uden Berøring med Sagens Realitet, var kommen i Vejen; Overskou havde Planen til et „Folketeater“, som skulde være „blot til Lyst“, helt færdig, og kun fordi Sagen strandede, blev Kasino det første Privatteater i Hovedstaden. — Efter Pettolettis Død drev hans Enke Johanne Lau- rentze Kobben, svensk af Fødsel, Vesterbros Teater i nogle Aar, men da ogsaa hun døde i Foraaret 1848, var det en Tid sin Undergang nær. Philippo Pettoletti havde i 1838 sluttet Lejemaal med Magistraten om Grunden, hvorpaa Teatret stod, for et Tidsrum af ti Aar, og ved dettes Udløb i Oktbr. 1848 stillede Stads- kæmneren gentagne Gange Bortlejen af Grunden til Auktion, for at drive Forpagtningsafgiften, der for Pettolettis Vedkommende havde været 100 Rdr., i Vejret. Den ene Gang blev en Vognmand, den an den Gang en Kludegrosserer den højstbydende, men Skiftekommissarierne, der havde overtaget Teatret tilligemed det øvrige Bo, fik hver Gang den endelige Overtagelse forpurret. Det var ingen Ulykke, at Te atret fik Lov til at ligge, saa at fremmede Trupper her kunde have et Sted at opføre Skuespil i Sommer tiden, og det havde næppe været til større Pryd for Byen, om den stærkt søgte Spadsereplads, som Ve- sterallé mellem Jernbanen og Tivoli var bleven, laa begrænset af en Losseplads eller et Oplagssted for Offentlige Forlystelser 1 Fred. VI’s Tid 16
Made with FlippingBook