OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

241

V E ST E R B R O S NYE TEATER

Forstadsteatret, den Gang var den rette, og den ene­ ste, der kunde føre til et Resultat. Isen var i hvert Fald nu brudt, saa at Overskou i 1846 kunde have re­ aliseret Prof. Kruses gamle Ide, om ikke andre Hin­ dringer, der var uden Berøring med Sagens Realitet, var kommen i Vejen; Overskou havde Planen til et „Folketeater“, som skulde være „blot til Lyst“, helt færdig, og kun fordi Sagen strandede, blev Kasino det første Privatteater i Hovedstaden. — Efter Pettolettis Død drev hans Enke Johanne Lau- rentze Kobben, svensk af Fødsel, Vesterbros Teater i nogle Aar, men da ogsaa hun døde i Foraaret 1848, var det en Tid sin Undergang nær. Philippo Pettoletti havde i 1838 sluttet Lejemaal med Magistraten om Grunden, hvorpaa Teatret stod, for et Tidsrum af ti Aar, og ved dettes Udløb i Oktbr. 1848 stillede Stads- kæmneren gentagne Gange Bortlejen af Grunden til Auktion, for at drive Forpagtningsafgiften, der for Pettolettis Vedkommende havde været 100 Rdr., i Vejret. Den ene Gang blev en Vognmand, den an­ den Gang en Kludegrosserer den højstbydende, men Skiftekommissarierne, der havde overtaget Teatret tilligemed det øvrige Bo, fik hver Gang den endelige Overtagelse forpurret. Det var ingen Ulykke, at Te­ atret fik Lov til at ligge, saa at fremmede Trupper her kunde have et Sted at opføre Skuespil i Sommer­ tiden, og det havde næppe været til større Pryd for Byen, om den stærkt søgte Spadsereplads, som Ve- sterallé mellem Jernbanen og Tivoli var bleven, laa begrænset af en Losseplads eller et Oplagssted for Offentlige Forlystelser 1 Fred. VI’s Tid 16