OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

211

TEA TRET PAA NØRREBRO

hjælpe ham ud over de økonomiske Vanskeligheder, han lige siden Teatrets Aabning havde kæmpet med. I Juli 1831 vilde han have Lov til at afbrænde Fyr­ værkeri i den rummelige Have ved T eatret— Blaa- gaards store Have — og lade smaa Luftballoner stige op; saadanne Fyrværkerier havde Monigatti arrangeret ved sin Pavillon i Frederiksberg Allé. Men det fik han ikke Lov til. Ikke saa meget af Frygt for Brandfare, som fordi man var bange for en Gentagelse af de Ubehageligheder, man i sin Tid havde haft i Anledning af gamle Prices Fyrværke­ rier paa Vesterbro Nr. 23. Til Pettolettis mange Prøvelser kom ogsaa den, at Foureaux forlod ham og tog en stor Del af Selskabets Medlemmer med sig. Han besluttede derfor at gaa paa Turné i Køb­ stæderne med et nyt Selskab, som han vilde danne, men ogsaa dette satte Kancelliet sig imod. I Efter- aaret 1831 gav da Marteau (en Svoger til Foureaux) Ridekunster paa Nørrebro. I 1832 fik Teatret en ny Tiltrækning i det de Bach1 ske Kunstberiderselskab, der den 18. Januar gav sin første Forestilling paa Nørrebros Cirkus. Ved Sel­ skabet var Kunstrytteren Filhol, der som Bajads til Hest udførte de vanskeligste Evolutioner og gjorde Lykke ved sine hurtige Forvandlinger som Pjerrot, Harlekin, Kolumbine etc. Filhol og den beredne Jonglør Motti, var de, der navnlig samlede Inter­ essen om sig; de Bach selv viste dresserede Heste i den højere Skole. Det var Cirkusforestillinger af væsentlig samme Art, som de kendes den Dag i Dag;