OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

210

P E T T O L E T T IS T EA TRE

skulde besøge det kgl. Teater og lægge deres Penge der, var urimeligt og viser, hvor smaat man tænkte. Politidirektør Bræstrup saa meget fornuftigt paa Tin­ gene og Kancelliet for den Sags Skyld med; man fandt det „klart, at de omhandlede Børnekomedier ikke kunde gøre det kgl. Teater noget andet Afbræk end det, der og kan følge af enhver anden Forly­ stelse, der maatte være endnu mere heterogen fra dem, Teatret giver Adgang til, og at det derfor synes ubilligt at lægge Hindringer i Vejen for be­ meldte Børneskuespil, især naar de kun gives saa sjældent“. Men Teaterdirektionen var stejl. Man var bange for, at Tingen fra en ringe Begyndelse skulde ud­ vikle sig, saa at disse sceniske Forestillinger, naar de første Forsøg var forbigaaet i Tavshed, efter- haanden kunde udvides til det kgl. Teaters Skade. Under Hensyn til disse Betragtninger, og — det understregede man stærkt — efter Kongens mundt­ lige Befaling til Holstein var det, at man havde paatalt dette Indgreb i Teatrets Privilegier. Nu bøjede Kancelliet sig og gav Pettoletti en Advarsel, en For­ maning om for Fremtiden at afholde sig fra al Slags Skuespil og holde sig sin Pantomimebevilling og Pla­ katen af 1817 efterrettelig. Pettoletti havde saaledes stadig Genvordigheder nok. Hans Foretagsomhed og Opfindsomhed hjalp ham ikke stort, thi det var kun sjældent, at han ikke løb Panden mod Forordninger og smaalige Hen­ syn, selv om Autoriteterne i Grunden gerne vilde