OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

HO V ED ST AD EN S YDRE LIV

9

i en Terzet gennem Byens Gader, hvad der gjorde Lykke. D isse Viser kunde være bygget over helt grundløse Rygter; i 1805 fremkom en Vise om et græsseligt Massemord ved Ringsted, der var grebet ud af Luften, og indbragte Forfatteren (det var J. C. Bræstrup) et alvorligt Paalæg fra Politimeste­ ren om at se sig bedre for en anden Gang. Gade­ handelen synes at have været livlig i de Aar, og Æblekonerne, der om Efteraaret indfandt sig i rige­ ligt Tal, inspirerede en Indsender i „Politivennen“ til Finansbetragtninger. I Stedet for at drive ørkes­ løst over deres Æbler kunde de tage et Par Strikke­ pinde i Haanden og skaffe sig varme Strømper til Vinteren, da man i Hobetal saa dem gaa omkring med nøgne Hæle; de kunde derved tillige fortjene 4 Sk. om Dagen og Landets Nationalindtægt forøges med 3-4000 Rdlr. aarlig. Denne Art Nationaløko­ nomi er karakteristisk for visse moraliserende B e­ stræbelser i Datiden. — Gadelivets andre ejendom­ melige Skikkelser, Vægteren med sine Vers og Hunde­ rakkeren, er saa velkendte, at de næppe behøver at nævnes. Ungdommen førte et raskt og muntert Vinterliv med Kanefarter og Skøjtesport; den sidste krævede sine Ofre. „Lad det udybe Vands tynde Isflade“, siger en højpatetisk Avisskribent, „indskrænke den raske Løber, indtil Dybenes Giar faar tilstrækkelig Styrke.“ Gadedrengene, der ved Sommertide stak til Maals efter Kærlighedsfiguren paa Gammeltorvs Vandspring, hvorom de mange Smaasten inden for