OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

IN D LED N IN G

8

lade synlige Spor i Byens Gader; indtil 1804 be­ nyttede man sig af aabne Vogne, først da forsynedes de med Laag. En staaende Figur i Datidens Gadeliv var Tjene­ stepigen. Til god Tone hørte, at selv mindre be­ midlede Familier maatte holde een Tjenestepige og to til tre var ingen Sjældenhed hos nogenlunde vel­ stillede Folk; man ser det af Datidens Folketæl­ lingslister. Byen kunde derfor opvise en Vrimmel af dem, de fleste pyntelige og fikse i deres Frem­ træden. Tjenestepigernes Pynt, der ofte var noget udæskende, maatte skære Folk i Øjnene paa et Tidspunkt, da man inden for visse Kredse af Bor­ gerskabet havde beskæftiget sig med Tanken om Na­ tionaldragter til Indskrænkning af Overdaadighed; allerede 1788 var der bleven udsat en Prisopgave om dette Spørgsmaal, og Kristen Pram havde be­ svaret den. Betleriet paa Byens Gader synes at have været ret almindeligt, indtil den gennemgribende Fattigord­ ning i 1799 indskrænkede det. Tiggersker med halv­ nøgne Børn paa Armen drev om i Byen, og fattige Koner stillede sig op paa Gadehjørnerne med Børn ved Haanden og forlystede de passerende med deres Sang. I Grønningen kunde man i Sommeren 1799 hver Søndag Eftermiddag træffe en Mand, der midt i en Klynge Mennesker spillede Violin og sang Viser dertil. Store Nyheder, Ulykker og Forbrydelser af­ fødte Gadeviser, der falbødes Publikum; en Vise- kone lod sine to Drenge og en Pige synge Viserne