OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

P R IC E R N E S T E A TR E

1 7 2

Forbehold i Tivoliprivilegiet sikkert nok saa meget tog Sigte paa det kgl. Teaters Tarv som paa Mor­ skabsteatrets. Imidlertid betydedes det i Juli 1844 Georg Carstensen, at han ikke kunde anses for be­ rettiget til at opføre Pantomimer, og dermed var den værste Hindring fjernet for Pricekomediens fort­ satte Bestaaen. Det blev dog kun en stakket Stund, den endnu kunde modstaa Konkurrencen fra Tivoli, thi netop Aaret 1844 blev Morskabsteatrets sidste. Da Portene lukkedes den 27. Oktober 1844, efter at den Casortiske Pantomime „Hjortejagten eller Har­ lekin Informator“ var gaaet over Scenen, aabnedes de ikke mere. Teatret stilledes til Auktion i Begyn­ delsen af det følgende Aar, og den 10. Marts 1845 bort­ solgtes det for 4525 Rbdr. til Murermester Berlin, som overdrog Halvdelen til den bekendte J. H. Liitthans, hvis Datter Julie Werliin ægtede Chr. Winther. Stør­ ste Parten af Købesummen gik til Udlægshaverne i Ejendommen, kun en Tredjedel tilfaldt Pricerne og Chr. Lehmann til Deling. Hermed var da Morskabs­ teatrets Saga ude, og paa den gamle Grund opførtes to statelige Gaarde, nu Nr. 58 og 60. Den sidste til­ hørte i mange Aar Gehejmearkivar Wegener, og hans mægtige Bibliotek fik her sit Bo mellem de selvsam­ me Træer, hvor gamle James Price fordum havde vist sine skønne Kunster for et højtæret Publikum.

Pricernes Fata efter Morskabsteatrets Nedlæggelse hører egentlig ikke hjemme i nærværende Skildring,