OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

171

MO R SK A B ST E A T R E T

ogsaa i Sommeren 1842 — stadig under Modstand fra Teaterdirektionen — at opnaa Bevilling paa fire ugentlige Spilleaftener. Pricerne fik dog aldrig bygget noget Teater inden for Voldene. Hele Vinteren 1842-43 spilledes der paa Morskabsteatret; men i den følgende Vinter (1843-44) benyttede man sig i Maanederne Novbr.- Febr. af den lille Privatscene paa Hjørnet af Store og Lille Kannikestræde, der er bedst kendt under det populære Navn „Kalkeballen“ ; Programmet be­ stod udelukkende afTableauer, Balletdivertissementer og Pantomimer. Men Pladsen var altfor indskrænket, og ved mere festlige Lejligheder (Nytaar, Fastelavn) rykkede man ud paa Morskabsteatret; fra Marts 1844 spilledes atter til Stadighed paa Vesterbro. Hvad der omsider gav det gamle Morskabsteater Naadestødet var Oprettelsen af Tivoli. Det er be­ kendt nok, at Tivoliteatret slog ind paa Pantomi­ merne, som opførtes under Navn af „Rustiques“, og at Pricerne fik nedlagt Forbud derimod; men det er mindre bekendt, at det var Heibergs og Bournon- villes Udtalelser, som Adolph Price havde indhentet, der gjorde Udslaget. I Carstensens Privilegium stod, at han maatte give Kunstpræstationer, men ikke sceniske Forestillinger; Carstensen holdt paa, at Pantomimer ikke var sceniske Forestillinger, men heri gav hverken Heiberg eller Bournonville ham Ret. Det er ogsaa klart, at Pantomimen maatte an­ ses for en saadan, da den baade indbefatter Hand- ng og dramatiske Situationer, skønt det anførte