OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

M O R S K A B ST E A T R E T

1 2 7

den 15. August 1826 døde hun i sit 55. Aar. Den stræbsomme og stille Kone var almindelig agtet og afholdt. Morskabsteatret, som i hende — sammen med Casorti — havde haft en energisk Ledelse, der med fast Haand holdt sammen paa Selskabets uens­ artede og varmblodige Elementer, begyndte nu ken­ delig at indtræde i Splittelsens og Ufordragelighedens Tegn. Frantz Kuhn var, efter hvad man mindes i Pricefamilien, en retsindig og godlidende Mand, men en haard Hund paa visse Omraader. Saaledes for­ tælles det, at han, naar de unge Pricer ved Prøverne skulde opøves i at slaa en fortløbende Række Sal­ tomortaler, lagde en rund Stok paa Gulvet, for at de kunde følge den lige Linje; var de blot en eneste Gang kommet til at røre Stokken, naar de med Hænderne satte af paa Gulvet, vilde den være rul­ let ud, og de unge Artister ufravigelig have brækket Armen. Dog — saadan var vel Livet i disse Kredse. Som Selskabets Leder synes Kuhn imidlertid ikke at have været den rette Mand. Allerede i Slutningen af 1826 var det Pettolettiernes Hensigt at trække sig ud a f ' Selskabet, og Aaret efter skete det afgø­ rende Brud. Den 1. August 1827 opsagdes Interessentskabskon­ trakten mellem den Kuhn-Priceske Familie paa den ene Side og Familierne Pettoletti og Winther paa den anden; Pettolettierne trak deres Andele ud af Foretagendet, og den mest fremragende af dem, Phi- lippo, nedsatte sig Aaret efter paa Nørrebro som Teaterentreprenør og Konkurrent til Kuhn. Største