OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

P R IC E R N E S T EA TRE

1 2 6

til nye Kunststykker, hvor det kunde komme afsted dermed. En anden Kunstmager, der paa dette Tidspunkt interesserede København, var „Indianeren“ Mooty Mad.ua Samme fra Madras, der gav et „indiansk Akademi“ til Bedste, med Stokkemarsch, Knivkunster o. lign.; det er denne „Indianer“, der sigtes til i Ar- nesens „Intriguen ved Moerskabstheatret“. Denne indiske Fakir optraadte i 1826 først paa Morskabs­ teatret, men fik siden Hofteatret overladt til tre Fore­ stillinger; han medførte som Impresario en André Magni, som vi senere vil komme til at stifte nær­ mere Bekendtskab med. Inderen kom Aaret efter til Stockholm, hvor han døbtes og indgik Ægteskab med en svensk Pige. — For at udfylde det Hul, han havde efterladt i Morskabsteatrets Repertoire, knyt­ tede Selskabet til sig den saakaldte Tyrolerherkules Carl Rappo fra Innsbruch, der ogsaa siden vandt Lavrbær baade i Udlandet og herhjemme. Den dan­ ske Hovedstad synes i det nittende Aarhundredes første Halvdel at have været et sandt Eldorado for mere fremragende, fremmede Artister og at have øvet samme Tiltrækning paa dem, som de selv gjorde paa det københavnske Publikum; atter og atter vendte de tilbage. Rappo efterlignede med Færdig­ hed Inderen, og ligesom denne jonglerede han med store Jernkugler. Efter Casortis Død fulgte Mad. Kuhn snart denne sin gamle Medarbejder til bedre Egne. I Begyndel­ sen af 1825 begyndte Hanne Kuhn at skrante og