OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

108

P R IC E R N E S TEA TR E

med en brændende Sol i hver Haand og en Ild­ hjelm paa Hovedet. Senere hen i Tiden optraadte Artisterne ogsaa med Fyrværkeri paa Læggene og andre Steder af Legemet, og at det ikke altid var en ganske ufarlig Sag, bar den yngre James Price Vidne om, idet han, saa længe han levede, havde ubehagelige Minder om disse Kunster i Form af Brandar paa Ryggen og Benene. Netop paa sin Bryllupsdag blev han forbrændt om Aftenen under sin Dans paa Linen, men bed Smerten i sig. Om Giuseppe Casorti efter sin Tilbagekomst til Danmark holdt sit Løfte til Publikum om atter at vise sig i sin gamle Rolle, er tvivlsomt; sandsynlig­ vis har han nu været for affældig til at give sig i Kast med de kaade Pjerrotløjer. I Johan Frederik Winther havde han faaet en Efterfølger, der med Troskab og Korrekthed traadte i sin Forgængers Fodspor, skønt han havde sine særegne Ejendomme­ ligheder; Winthers Pjerrotfigur var stor og ubehjælp­ som, og der laa noget virkelig komisk i hans uen­ delig lange Skridt og kantede Bevægelser. — Uvirk­ som var Casorti dog ikke i disse sine sidste Leveaar; i Slutningen af 1821 tænkte han paa fra Udlandet at indbyde et Selskab af Linedansere, sætte sig i Spidsen for det og give Forestillinger i Hovedstaden. Dette Konkurrenceforetagende, der vilde have været ødelæggende for Morskabsteatret, fik Frantz Kuhn og hans Hustru med Held forpurret, og for yderligere at sikre sin Eksistens begærede Kuhn ved samme Lejlighed Borgerskab i København for i denne H en