OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

M O R SK A B ST EA TR ET

1 0 9

seende at faa et Fortrin fremfor Casorti. Imidlertid — da Venskab og Uenighed mellem Teaterfolk og Artister som bekendt blusser hurtigt op, men lige saa hurtigt brænder ud igen, tør man antage, at Ca­ sorti, inden han sagde denne Verdens Publikum sit sidste Farvel, endnu med Raad og Daad har støttet sin gamle Scene, hvor han i mange Aar havde nydt Hovedparten af Indtægterne og Æren. Han henle­ vede sine sidste Dage i et lille Hus paa Vesterbro ikke langt fra Teatret sammen med sin Hustru An- tonetta eller Antonina Casorti, født Damato, som han havde ægtet i sin Ungdom (18. Maj 1776) og trolig samlevet med. I 1824 gjorde Ægtefællerne de­ res Testamente, og Casorti viste sig ved denne Lej­ lighed at have elleve Broderbørn; i det hele synes Familien Casorti at have været mangfoldig som San­ det ved Havets Bred. Den 28. Februar 1826 døde Giuseppe Casorti, en Time efter at hans Slægtning Rosalia Vidali havde lukket sine Øjne for bestandig. Det fortælles, at Casorti uden for Teatret var en tungsindig og indesluttet Natur, men om Udsagnet bør staa til Troende, er tvivlsomt. Anekdoten om Lægen, som uden at kende Casorti tilraadede ham at gaa i Morskabsteatret og se Pjerrot for at blive sit Tungsind og slette Humør kvit, er bekendt nok, men heraf tør man næppe slutte, at Casorti som Privatmand var Melankoliker; det synes at være et Vandresagn, der ogsaa er tillagt andre store Navne inden for det komiske Omraade. Historien er alle­ rede fortalt om en bekendt parisisk Harlekin, der le