OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid_1910

105

M O R SK A B ST EA TR ET

Den Kuhn-Priceske Familie skulde nu atter, efter at Kærnetropperne havde svigtet Fanen, begynde Kampen mod det vankelmodige og hjerteløse Uhyre, der hedder Publikum. At gaa ene ud i Kampen vilde let føre til Nederlag, man maatte søge friske Kræfter til Erstatning for dem, der var tabte. Man fandt dem i de to Brødre Andreas og Christian Lehmann, begge Linedansere og Ekvilibrister, den sidste tillige musikalsk og med Talenter i Malerkunsten. Til de nye Pantomimer, hvoraf der fremkom flere i 1819- 20, satte Chr. Lehmann Musik, og desuden diver­ terede han Publikum med Koncertstykker paa Vald­ horn og Harpe; ham tilfaldt ogsaa Pjerrots Rolle. Af Pantomimerne fra denne Tid holdt et Par sig paa Repertoiret i de nærmest følgende Aar, saaledes „Apolio, eller: Befrieren af den af Sarband bortrøvede Hyrdinde“, en heroisk Pantomime i 2 Akter, og „Trylle-Rosen, eller: Harlekin som Grenader“, der var komponeret af Frantz Kuhn; Musikken skyldtes i dette sidste Tilfælde ikke Lehmann, men Kapel­ musikus P. L. Keck. Familien Lehmann var en Kunstmagerfamilie, der navnlig havde holdt til i Skandinavien. Faderen til de to nævnte Brødre, Carl Lehmann, havde i Slut­ ningen af det attende Aarhundrede i Rostock lært at kende en Dorothea Egestorff, der omkring 1776 var født i Hannover. Sammen med sin Familie var hun i Halvfemserne kommen til København, hvor den ene af hendes Brødre, Johan Heinrich Egestorff, var en af de første fremmede Gøglere, der produ