OddFellowPalæetKjøbenhavn

8

skulde til Gaden bygges regelmæssigt, og »Vinduerne være af ens Højde og Flugt«. Den ydre Anledning til denne storslaaede Plan var den Oldenborgske Kongestammes forestaaende 300-Aars Jubilæum i 1748, og de Mænd, fra hvem Ideen hertil oprindelig er udgaaet, er uden Tvivl den som Beskytteren af Kunst og Videnskab højt for­ tjen te Overhofmarskal, Greve Adam Gotlob Moltke, Kon­ gens betroede Ven og Raadgiver fra Ungdommen, og Hof­ bygmesteren Nicolai Eigtved. Den Bydel, der blev udlagt hertil, og som fra dens Bebyggelse og helt ned til vore Dage har holdt sig som Hovedstadens fornemste Kvarter, afgrænsedes af St. Annæ Plads, Norgesgaden (siden 1877 Bredgade), Toldbodvej og »Gaden ved Tømmerpladsen« (o: Ny Toldbodgade). Omtrent dér, hvor nu de nordlige Palaiser ligger paa Amalienborg Plads, laa der dengang en Pavillonbygning med tilhørende Buegange, Staldbygninger, Orangerihuse og Laurierhuse. Norden herfor laa Mønstrepladsen, hvor Tropperne exercerede, sønden for laa en stor Have, anlagt i fransk Stil med smukke Blomsteranlæg og Træbeplant­ ninger, Springvand og Statuer. Den afsluttedes ud imod St. Annæ Plads og Bredgade af en Kanal. Hele dette Kvarter skænkede nu Kongen ved et Skøde af 6 . December 1749, udstedt til Overpræsident og Magistrat, til den kon­ gelige Residensstad Kjøbenhavn. „Overpræsidenten, Borg­ mestre og Raad skal paa de af Kongen ved Resolutioner af 12. September og 16. Oktober s. A. meddelte Kondi­ tioner udstede Adkomstbreve og give Skøder til de af Kongens Undersaatter, som paa denne Plads og Grund ville bygge, som de vedkommende derefter paa egen Bekostning til Thinge kunne lade læse og beholde til evindelig Arv og E je“ . Til de byggende bevilligede Kongen 30 Aars Frihed for Indkvartering af Grunden, fra 1751 at regne. Dog vilde Kongen forbeholde sig selv at træffe Bestemmelse om, til hvem Skøderne skulde udstedes paa