NyhavnNyhavn

NYHAVN ! NYHAVN ! Nyhavn har i vor Tid som Emne fristet baade Byhistorikere, Digtere, Komponister, Malere og Forfattere af Filmsmanuskripter, som hver ud fra deres kunstneriske Forudsætninger har søgt at give et Billede af dette klassiske Hjørne af København. Det kan næsten se ud, som om Nyhavn først i disse Aar rigtigt er blevet »opdaget«.Er det, fordi man frygter, at Dødsdommen nu inden længe ogsaaskal være fældet over dette maleriske og enestaaend'e Byparti i Saneringens hellige Navn? Ser man allerede i Aanden hele den kulørte Stribe paa Solsiden vige Pladsen for et stilfuldt, moderne og dødkedeligt Beboelseskvarter, saa- dan som vore Byplanlæggere har ymtet om? Er det derfor, man nu saa ivrigt søger at holde det gamle Nyhavn fast — i topografisk Skildring, i et Digt, i en Melodi, paa et Maleri eller i en Film? Men Opgaven er uløselig. Hvordan indfange denne uhaandgribelige Stemning, som paa alle Tider af Døgnet hviler over de morsomme, gamle Rønner og Gaarde med deres glade Banjospil i Kælder og Stue, med de faldefærdige, hvidskurede Trappegange og de hundrede af halvskjulte Smuthuller, Svalegange og Lofter? Og Livet, som leves i Nyhavn, hele dette Galleri af mere eller mindre fantastiske Skikkelser, som her vrimler af, og som vil blive underligt hjemløse den Dag, da det gamle Nyhavn forsvinder — hvordan holde det fast i en Bog, paa et Billede, i en Film? Det vil kun blive til blege Skygger af en Virke­ lighed, som var engang, og som vi maaske vil faa svært ved at over­ bevise vore Efterkommere om Sandheden af. Allerede nu er Nyhavn jo ved at blive Myte. Et og andet, som man vil finde i denne lille Bog, beviser det. Digt og Virkelighed løber sam­ men, og til sidst ved vi ikke, hvad der er hvad. Nyhavn uden en Skipperløgn af de gode, gamle, rigtig ramsaltede kunde ikke tænkes.

5