NyhavnNyhavn

der tjente i hans Forældres Hus. Trods Bønner og Taarer vilde For­ ældrene ikke give deres Minde til Forbindelsen, og fortvivlet derover og vel ogsaa for at hævne sig lod han sig leje som Reservevægter og gav sig flere Nætter i Træk til at raabe i den Gade, hvor Forældrene boede. Derefter begyndte han sit mærkelige Liv som Eneboer. Han lejede sig et Tagkammer i Store Brøndstræde, og gik rundt fra Dør til Dør og solgte det af ham selv udgivne Blad »Gammelt og Nyt«. Folk kaldte ham spøgende »Filosoffen«, naar han dukkede op i Gaden i sit mærkelige Kostume: en lang, graa Vadmelsfrakke, hvide Lærreds­ benklæder, en grov, ikke ganske hvid Skjorte, intet Halstørklæde, et Par saakaldte Kommissko og hvide Strømper af grovt Uldgarn. J. D a­ vidsen, der har fortalt saa mange hyggelige Minder fra det gamle Kon­ gens København, beskriver ham som en imponerende Skikkelse, høj og muskuløs; hans vejrslagne Ansigt med skarpe Kanter og en stor, frem- staaende Næse manglede ikke et vist ædelt Udtryk, og ud af hans store, graa Øjne lyste en Forstand, som undertiden, naar han blev varm under en Samtale, kunde slaa over i Ekstase. Han holdt af at gøre Vers, som han offentliggjorde i sit eget Blad, hvor han ogsaa skrev moralsk belærende Fortællinger. Med Aarene udviklede han sig til en fuldkommen Gnier, skønt han havde arvet og sparet mange Penge sammen. Han flyttede ned i det historiske Hus i Nyhavn og indrettede sig yderst spartansk. Hans Bohave bestod af en daarlig Seng, et gammelt Chatol, et vaklevornt Fyrretræsbord og et Par ormstukne Stole samt nogle Bøger i en Reol. Men i en Kiste under Sengen og i et Skab i Væggen opbevarede han sine Obligationer og ikke saa faa kontante Penge, Guld og Medailler. Ingen opvartede ham, han gjorde selv rent og fejede, og man kunde hver Morgen se ham hente Vand i en Krukke fra Gadeposten. Hos denne Særling dukkede nu i April 1836 den unge Worm op og bad om at faa Informationer i Fransk. Worm havde hørt om Tønders Rigdom og besluttet at bemægtige sig den. Tønder følte sig smigret og indvilligede i at give ham Undervisning i Fransk for en Mark Timen. Worms oprindelige Tanke var vist kun at bedøve Tøn­ der og saa tage hans Penge. En D ag i Juli medbragte han to Butter- dejgskager, hvoraf den ene var bestrøet med Opium i et fint Lag, og han fik virkelig Tønder til at spise Kagerne, men der viste sig ingen Virkning. Et Par Dage efter begav han sig atter derhen med det Forsæt at kvæle Tønder, hvis et nyt Forsøg med Opium ikke skulde lykkes. Tønder, som nok havde syntes, at Kagerne sidste Gang havde en underlig Smag, vilde nu ikke nyde noget. Worm tog da et Stykke 85