NyhavnNyhavn

—

f e f e I f e f e F F f e 7 - >r -- H 4—F —• r . • 1. el-sked al - le Pi - ger, men dog A - ne frem for 2. hvis det hænd - te, at en Pi - ge skreg og sag - de: 3. nu ta’r jeg mit ny - e Liv-styk’ paa og hol - der 4. mød - te Fog-dens Blik, og i Bal - do - me sank hun 5. Kæld-ren blev der stil - le, den-gang Fog-den sag - de: 6. tal din Regning før vi spil-ler, Sla - v e-fo g -d en 7. A - ne blot var hjem-me, blev han stil - le som en 8. spil - ler om hver Søl - ver-knap i Møl alt, Fy! fri, hen, Top! sa’e. Mus, ler - man-dens Koft, V....... S ' f e r.. --- — 4

./ . 7 .............. m 1 --

for tog min det De _Før saa °g

m

m f

<7\

p o co r it .

Man Hans Saa Saa Den Saa Hun Og

Ge-stalt. ■ ske - ly.“ -me - si. i - gen. slap op. -ket af. ge Hus. sit Loft.

but - tet af ind i „Du ■ Sjal af Bom vaag - ne - de ka - ter - ne Møl - ler bian gru - se - li - A - ne paa

hun var sød og nut - tet, blød og Møl - le - ren den Skøn-ne med sig ny - e Hvergarns Klok - ke, og mit ris - led hedt i Krop-pen, da hun raf - led ot - te Ti - mer, før Du So - len sank i Hav - nen, var den hun blev spær-ret in - de i det ta - ber han, saa rul - ler Garn - le

i p

p o co r it .

m f

r\

£

f e — f e

67