NyhavnNyhavn

a tem po

f

ft i Jl

Føj - e al den Stund, at der Møl - ler var lidt varm, for de Kæl - der, hvor man si’er, at der følg mig u - den Kny, nu skal hør - lig, men fi-del, me-dens i sin hvi - de Koft, kun en hun ved Mid-nat saa, der var Sø-mand slaar A - larm, hvis der t

tal - te om dem Vol - den ntndt, raed 2. Ven - ner sa’e, med Føj - e, at den 3. dra-ger jeg til Sla - ve-fog-dens 4. greb han Sla - ve - pi - sken: A - ne, 5. Fo - ged strøgGe - vin - sten, u - bøn ■ 6. gik han fluks og hæng-te sig alt 7. dø - de snartaf Skræk for alt, hvad 8. end - nu sker det og - saa, at en

a tem po jggllp . f-iL.—pL_.{la

f

/ I I

of - te var lidt Melpaahendes Skulders fi-ne Rund. 2.Hver- stø-vedof-te Mel af de-res eg-ne KonersBarm. 3. Paa al-tidstaar en Mel-skyfra de fasteHavnensPi’er. 4. I vi to sammenbanke Me-let ud af „Duske-ly!“ 5. Den- Møl-ren skylledHatsen for det sidste hvi-de Mel. 6. Ung Mel-sky saas i Maa-ne-stri-ben paadetskumleLoft. 7.Han o - retMel paahendesKind,da hun i Ki-sten laa. 8. To rej-ser sig en Sky af Mel fra mm f e p o c o r it . a tem po P f i

Hav-ne -pi-gensBarm. ___________ - ¿ - 3 g i ^

$

/-\

p o co r it .

6 8