NyhavnNyhavn

Olie-Valde eller Nyhavns Bedstefar kaldte vi ham, og der var noget galt med Dagen, hvis ikke hans bredbringede Sømandsskikkelse fra Tid til anden formørkede Kældernedgangene til de smaa, lystige Kip­ per, og hans lange Skipperstøvler knirkede over sandstrøede Gulv­ brædder, hvor der var Piger og Øller og smaa Sorte og Slav i Klaver- strengene og Tjim i Janitsjaren. Med sit kridhvide Haar og sit store, furede, vejrbidte Ansigt med de godlidende, blaa Drengeøjne lignede han grangivelig en af Krøyers og Anchers Modeller fra Skagen i Firserne eller Halvfemserne. Men denne djærve Skipper var ogsaa i Slægt med Holger Drachmanns stoute Vestkystfiskere . . . en vejrbidt Ulk, hvis Haar er kæmmet som af Stormens Kam og graat som Bølgens Vand: han nynner paa en Visestump . .. I Virkeligheden var han ogsaa noget af en Nyhavns Lars Kruse, for han har mere end een Gang ved sin Snarraadighed og sin kraftige Fysik frelst et Menneskeliv i Renden. Han var aldrig bange for at vove Pelsen, hvor det gjaldt, og tog gerne selv en Dukkert med, om det kneb, for i det vaade Element var han hjemmevant. Olie-Valde blev sendt til Søs, endnu før han var konfirmeret, og nogle Aar sejlede han paa de store Ruter. Siden pjaskede han husvant i' vore Farvande som Stenfisker i sin egen Skude; han gik ud og tog Tjansen overalt, hvor der var Sten, man gerne vilde have fisket op. Men hans Liv var omskifteligt som Stemningen en Aften mod Lukketid i Gap Horn og som Vejret i Havnen en Dag i April. En Tid var han Natvægter i Nyhavn, og fra den Periode stammede Til­ navnet Valdemar Natvægter, der dog aldrig blev saa populært som det senere Olie-Valde eller slet og ret Nyhavns Bedstefar. Valde lavede sin egen lille Forretning med at sælge Olie til Skibene, som laa her. De var alle sammen glade for at faa Besøg af Bedstefar, naar han om Formiddagen sindigt kom rullende paa sin berømte blaa Cykle med Sidevogn og falbød sin Olie til bedste Dagspris, for der fulgte altid en lun Passiar med, og hvad den gamle Filur ikke vidste om de sidste Slagsmaal og de nye Piger og det seneste Politihalløj, det var ikke værd at vide i Nyhavn. Han var Havnens lille, levende Avis, og han afleverede sine Nyheder med et saftigt Lune, som fik adskillige Kaffepunser til at glide ned. En Overgang havde han ogsaa ernæret sig som Nyhavnspianist, og 13