NielsLauritsHøyensLevned_1872

120

rene blaae H imm el. Saasnart jeg kuncle, gik jeg ud; men selve Tilberedelserne til den første U dgang have noget fornøie- ligt. Man ordner sit T øi, giør sit Kammer h yggeligt i For­ ventning af alt det N ye, som der venter paa En, og man ind­ retter sig en Art H iem , hvor man ret skal gientage og nyde alt det In teressan te, man nu skal giøre Bekiendtskab med. Endnu kiendte jeg intet til Antw erpen; jeg vidste k u n , at jeg i den mørke A ften havde vandret giennem lange og krumme Gader, men jeg var ei kommet over en Plads, ikke een eneste B ygning havde været m ig paafaldende i de la n g e, som jeg syntes, eensform ige Muurmasser, hvis Længde havde forekommet m ig saa uendelig. Der var desuden endnu en anden Magnet, som trak m ig; jeg ventede Brev fra D ig, og min første Gang skulde være til P osth u set; derfra vilde jeg hen til et Badehuus, da m it L egem e stærkt behøvede en Forfriskning, og derpaa skulde min egen tlige Vandring giennem Byen begynde. For ikke at spilde et Gieblik, lod jeg m ig ledsage af en Leietiener. Der var et Brev til m ig , og jeg blev m eget glad. Endelig giennem en m eget lang Gade kom jeg ud paa den aabne Plads, E splanaden, som ligger m ellem det berøm te Citadel og Byen, og standsede uden for et lille Ilu u s med Paaskrift: Bains pu- blics. Min L eietiener, den kiedeligste Art af alle levende Skab­ ninger, fik sin A fskeed, og giennem en pyntelig lille M ellem ting af Gaard og Have kom jeg ind i et pænt lille Kammer. Her brød jeg først m it Brev. Gud være lov et, lutter godeE retninger! D ette Brev satte m ig i en overvættes fornøielig Stem ning, og jeg besluttede efter Badet at gaae ind i et Caffe- huus, og der først ret nyde i Ro og Sindighed det kiære, kiære Brev. — Da jeg nu kom ud igien, begyndte jeg førstr see m ig om. A lt var forandret. D et var ei længer den Reenlighed og H yggelighed og N ethed, som jeg var bleven vant til i de hollandske Stæder. G am le, forfaldne Bygninger vare ei sield n e, og paafaldende var d et, at de gamm eldags Stue- E tager, der i Holland næsten aldeles have m aattet vige for de