NielsLauritsHøyensLevned_1872

86

paa Klinten; efter Middag- reiste Sælskabet, og jeg flyttede ind hos Per Ladefogeds Son. Bliv ikke vred over dette mange- Yaas; naar jeg skulde skildre hvorledes jeg havde det, maatte det blive Vrøvl; De forlangte selv, jeg skulde skrive, det takker jeg Dem for; ellers havde jeg ikke turdet gjøre det. Lev nu vel, og hils Fruen, Fru Freunds, Fredagsfolkene og alle gode. Venner fra Deres hengivne P. Skovgaard. Kbhvn., d. 3die Januar 1859. Glædeligt Nytaar, kiære Ven, og min hjerteligste Tak fo r det gamle A a r! Inden jeg endnu havde faaet Dem takket for den kostelige Gave, De havde sendt mig alt i det foregaaende Aar, overraskede De mig med en ny Gave, som dobbelt lod mig føle, hvor kold og utaknemlig jeg dog maa staae for Dem. Ak, kiære Ven! Det nytter Intet, at De kalder mig^ Deres Læ rer, jeg veed jo alt for vel, at det har jeg aldrig været, uden for saa vidt, som jeg er den ældre, men at jeg iøvrigt med lige saa megen Føie kunde kalde Dem min Lærer, da jeg hver Gang jeg har været sammen med Dem, altid har modtaget nye og gode Indtryk, lært noget nyt, felt et nyt,, rigere L iv i mig. Jeg tør ikke engang kalde mig taknemlig, thi hvad kan det hjelpe, at jeg i Tankerne saa ofte er fløiet over til Dem, saa ofte har takket Dem for al den Glæde De har givet m ig, naar jeg dog aldrig har været istand til at. lægge min Tak for Dagen. Naar jeg kommer til Dem, er det. som en Syg og Skrøbelig, der ene trænger til Pleie og Over- bærelse, og, naar De kommer herover, er jeg borte, og i F ra ­ værelse er jeg taus, ja stum som en umælende F is k , (jeg tør ikke sige D yr, thi jeg giver jo ikke saameget som et Brum, et Mjav eller et Bjæf fra mig). Der var en Tid i afvigte For- 7. T il J. F ib ig e r * ) .

*1 S. første Afdeling S. 237.