NielsLauritsHøyensLevned_1872

5G

jeg dog skrive et Par Ord. — Her har været fornemme Frem ­ mede, Oberst Koclien, Major Lasoime, Amtmanden fra Haders­ leben, og derfor gav Amtmanden her et stort Selskab, som jeg ogsaa bivaanede. Det gik gallant t i l , thi Grevinde Spon- neck (en fød Trøyel), er en god Værtinde; (forresten meget pretensionsløs). Sølvterrin paa Bordet; net Desertservice af Sølv, god V iin ; ei for mange og udsøgte Retter og et ret muntert Bordselskab gjorde denne Middag og Aften ret be­ hagelig. I Tirsdags var der Examenshøytidelighed i Skolen; E n smuk Sang af Rectoren blev slet udført af Eleverne; Adler holdt en Tale om Historiens Nytte for den Studerende, der var meget passende til Stedet og Tilhørerne. I Onsdags gjorde jeg en interessant Excurs til Hunderup og Jernved. I Fredags hos Amtmandens til ovennævnte Gilde. — Men alle disse Adspredelser — Excursen var rigtig nok nødvendig — vilde dog ei have hindret mig fra at blive færdig med mit Ar- beide her, naar de kortere Dage og slet Veir ei langt mere havde sinket mig. Imidlertid maa jeg ikke klage. Ribe Domkirke er en liøyst mærkelig Bygning, og jeg lærer meget ved den. Ja jeg vilde ikke allene ikke klage, jeg vilde juble, naar jeg, som Adler, kunde begynde for Alvor at sanke til Rede. — Han finder sig meget godt i sin Forlovelsestilstand. Hans Humør er vistnok ei frit for stærke Anfald af Melancholie, men, som det synes, opretholdt af en vis Livsphilosophie, der gjer ham ret tilfreds med sin Stilling. — Han kjeder sig her, og jeg troer lian har Ret dertil; thi Ribe er en kjedsommelig By. Intet aandeligt L iv ! Slet intet! Dødere har jeg intetsteds fundet det i aandelig Henseende, og nu ovenikjøbet den Stilhed i For­ retningslivet, i Handel og Vandel! — Men Passagen gjennem den gamle Port*), gjennem Store Gade, over Broerne forbi de susende Møllehjul og op til Torvet, især en vindig Maaneskius Aften, hvor den mægtige Domkirke øyeblikkelig kan fremtræde

*) Den nu nedrevne Nørre Port.