NielsLauritsHøyensLevned_1872

55

Varde, ei giver den skotske Borgerstand noget efter i Snaksom­ hed, Flauhed, Ivleinstådterei etc. forbandet med Velstand, Pæn­ hed, Honnetteté etc. Her i Ribe har jeg det godt. Pænt Logie, god Opvartning og — en lieel K irke, som jeg alt i Morges har seet lidt paa. Om den unge S c h ø n h e y d e r. Det er et hujt (højere end jeg) Menneske, paa 30 A a r; kulsort Haar; lange Træk, ind­ faldne Kinder, blyfarvet under Dynene, der ere dunkle og øye- blikkeligen glimte op med L iv og Godmodighed. Han har forvoxet sig og tillige anstuængt sig for meget. Efter sin Attestats (Jurist) blev han derfor stedse mere total svækket. Han kan kun gjøre h v a d d e t s k a l væ re (spise, læse, spille, see Kunstværk) i en meget kort T id , da hans Nerver ei taale den mindste Anstrængelse. Hans Tale (Stemmen svag, dyb, men nden Klang) afbrydes ofte pludselig, ved en Feil i Bryst­ musklerne, der klemme paa Lungen (en Følge af Forvoxnirigen). Han kjører liggende, fryser let, har desuden lidt i de sidste Aar af Koldfeber. Nogle Reiser have ligesaa lidt hjulpet ham, som temmelig skarpe Kure f. Ex. Moxer (Brænding) o. s. v. Men det er meget bedre med ham, end det skal have været. A t han er bleven lidt forsagt, at det altsaa fattes ham paa Kraft, og at selv hans Tante er noget Skyld heri, er vist baade naturligt og undskyldeligt. — Saameget som Svar paa dit kjære Brev, jeg modtog her i i A ftes; 2 Breve rigtigt modtagne i Viborg. Sundheden god; thi det forventede Anfald blev til Vind — formedelst en kraftig Aftensmad. Finantserne gode.

7.

Ribe den 3die October. Søndag Aften. Jeg er rolig og fornøjet. A d le r har i dette Dyeblik for­ ladt m ig; min Dag har været stille og ei uden Frugter; Sindet er let, og nu, da A lt er stille rundt omkring mig, maa