NielsLauritsHøyensLevned_1872

43

4.

Kanders den 19. August 1830. Det er alt silde Aften, jeg- sidder i et pænt lille Værelse hos Rydells, et meget godt Værtshuus med en feed svensk Vært­ inde. Dagen har ei givet mig synderlig Udbytte; evige Byger, tildeels temmelig stærke, og en heftig Vind have overtalt mig til ingen Excnrser at gjøre. Byen skjænker mig ingen Nydelse; det Interessanteste ere flere gamle Bindingsværks Kjøbmands- gaarde, vel udstafferede med udskaarne Zirater paa alle Bjæl­ kerne. — Efter at have været i Kirken, skrevet mig keed og leed i min Dagbog, passiaret ved Middagsbordet, faldet i Søvn over Stadfeldts tykke Quart Beskrivelse af Randers, forsøgt en Spad- seretour paa Bankerne langs med Fjorden, som lignede halv en Mose der staaer under Vand, ladet mig drive tilbage af de flyg­ tige Regnskyer, læst i Aviserne og i det sidste Hæfte af Nord­ lyset, —• efter at have gjort alt dette, begynder jeg nu først paa det, som jeg har glædet mig til den hele Dag, at skrive til dig. Mit Humør er i en forunderlig Stemning. Jeg er ikke glad, ei heller bedrøvet; jeg kjeder mig ikke, men Tiden dri­ ver mig mere end jeg Tiden; jeg er ikke egentlig doven, men der er Intet, der for Oyeblikket beskjæftiger mig uden Tanken om, hvad skal egentlig Resultatet blive paa denne Reise ? I en saadan Situation vilde jeg føle mig ulykkelig, naar jeg ei temmelig klart indsaae Grunden til dem e ubehagelige Mellem­ tilstand. Jeg har ingen Bryggemann, ingen Jurian Owens at beskjæftige mig med som forrige Aar; jeg har faaet mange Notitser, jeg troer alt at have forstyrret endeel Fordomme, berigtiget Feiltagelser, seet hvad man maaskee ei før har seet; men det, som for mig h e r v e d skulde slaae Hovedet paa Søm­ met, nemlig fuldstændigen at gjennemgaae A l t , det er umue- ligt for mig, da jeg deels mangler Midlerne, deels Tiden der­ til. — Det slette Veir har hindret min Udflugt, Randers har rent skuffet mine Forventninger, og saaledes kom da denne