NielsLauritsHøyensLevned_1872

men j eg tog tiltakke med G r e g e r s K r a b b e , N i e l s J u e P) og flere af Kragherne og Copier af de Danske Konger. Disse stille Herskaber toge sig ogsaa tilbørlig ud i de høye Sale, hvor ei faae Levninger fra ældre glorværdigere Tider vare tilbage. Den godmodige, pæne, aldrende Huusholderske maatte trippe med os dybt nede fra de hvælvede Kjældere og lieelt op i det øverste Stokværk. Jeg er alt lidt fortrolig med disse Gaardes An læg; jeg var da Cicerone, udmalede dem Alt, nedrev alle Bin­ dingsværksvæggene, lod Riddersalen med sit mægtige Bjælke Loft træde frem i sin gamle Glands, fyldte den med sporede Riddere og slørede F ru er; Trompeter og Basvioler spillede op og Dandse- salen gjenlød under de sikkre langsomme Trin i Menuet osv. — Freden afbrødes snart; Feldtkanonerne larmede fjern t; snart hørtes Ryttertrav; Opfordringen androges under Trompet­ skrald! — Ney! Vindebroen iveiret! Kjedlerne paa Ilden; Feldt- slanger og Muskedonnere ud af Skydehullerne i øverste Stok­ værk! Den indre Omgang fyldtes snart af fremmanede Stridere! vi kunde neppe trænge os frem mellem Opstanderne, for Strids- mændene. Muurstenene raslede ned for Skuddene; Fjenden vilde storme; han svømmede rask gjennem Gravene; Md. Møller blev grumme angst; men saasnart hun saae det sydende Vand straale ned gjennem Skoldehullene paa de Angribende, hørte deres ynkelige Raaben, saa fattede hun Mod, og vovede strax efter Angrebets Ophør at spadsere ned i Haven med os uden Frygt for nogen Marodeur. Hvilken Have! Høye, snorlige Hækker gjennemskjære den, og over dem kneise Trætoppene! Den sva­ rer i sin Storhed og sin Alvor gandske til Slottet.

*) 2 mærkelige Portræter.