NielsLauritsHøyensLevned_1872

40

mere, som jeg alt længe har ærgret mig over at Du fik mine Breve om Onsdagen og ei om Sendagen. Jeg veed at mine Epistler glæde Dig og jeg synes at det herer til hellig Dags Ny­ delse for Dig. Sidste Søndag tog Mø l l e r , hans lille Kone og jeg bort om Morgenen lvl. 4; vi kjerte over Ringe, Egeskov, Brahetrolleborg til en Gaard som hedder Brændegaard, som be­ boes af en Skovridder Oppe r m a n n og som ligger overmaade yn­ digt ei langt fra en See af samme Navn som Gaarden, midt i Brahetrolleborg Skove. Familien der var en meget vakker lille Kreds; Moderen lille, simpel og god Værtinde, Faderen talte halv Tydsk, havde herlige, sorte Bakkenbarter til sin solbrændte Hud, og lod til en brav og dygtig Mand. Han var ret livlig og manglede ei Dannelse, og han syntes ret at høre til Tyd­ skerne „vom alten Schroot und Korn". En trettenaarig, snaksom, flink Dreng, som gaaer i Latinskolen og 2 Døttre, (mellem 16 og 18) hvoraf den ene havde noget af det smukkeste Haar, jeg- har seet her i Landet, og en heel Deel mindre Børn complet- terede Familien. Det morede mig at være gandske fremmed i en Familie, som syntes at kunne tage sig ret godt ud i et idyl­ lisk romantisk Digt, men ogsaa her skulde det ei mangle paa Bekjendtere. Ved Theen traadte en lille, fidtet, rødmusset Mand med stærke, sorte Byenbryn ind; det var Holm, en af mine Pløyenske Bekjendte fra 1816, som dengang læste til dansk juridisk Exainen med D. Schroll. Han er Procurator, boer i Nærheden af Faaborg, er nylig gift osv. Det morede at træffe hinanden her efter en Deel Aars Forløb og efter at vor Stilling har faaet et saa forskjelligt Udseende. — Nu maae du imidlertid ei troe, at dette var en Fornøyelsestour ene; men en Skovrider Familie i en smuk Skovegn, det var dog noget nyt i mine Breve, saa det maatte du have med. Ney Ringe, Ege­ skov og Brahetrolleborg, det var Hovedmaalet for min Reise. Paa den sidste Gaard fandt jeg kun lidet, men meget høflige Folk. Greven var nok saa venlig baade mod Møller og mig