NielsLauritsHøyensLevned_1872

39 skede; thi den sorte Nat blev ret bælmørk ved Faklernes Skin øg den halvoplyste Røg; Træerne stode med deres Løv som matte, forunderlige, bedrøvede Gestalter, eller som en høyst phantastisk Decoration i et eller andet frygteligt Eventyr, og af og til faldt matte Maaneglimt ned mellem de tunge Skyer og de faldende Regndraaber, saa at Røgen, Glandsen, det af­ brudte magiske Lys paa den fjerne Himmel, Regnen og de blege hviskende og zittrende Blade i Forbindelse med de dybe sørgende Toner fra Fagotten og Hornene og det traurige i Liig- vognen, blot havde behøvet en Smule rigtig Alvor mellem de handlende Personer for at være blevet en rystende Scene. Men saadan er det overalt: kast Menneskelivet reent bort, og Naturen skal nok tale til d ig ; men lad Menneskelivet tabe den Betydning, som Momentet forlanger, og alle ydre Decorationer — enten det er paa Theatret eller i Naturen — formaae slet intet. Jeg er egentlig ikke meer i Kiel, skjøndt jeg daterer mit Brev derfra, men paa Vejen til Bordesholm og Neumimster. I næste Uge faaer Collin min første Beretning, som kommer til at fylde 4re Ark (Postpapiirs) tæt skrevne. Jeg er meget for- nøyet og glæder mig ret til at see dig i October Maaned. O! hvor jeg skal gotte mig i Schleswig med Breve fra Dig! — Skjøndt jeg har fortalt Dig adskillige Nyheder, saa har jeg dog meget meer at fortælle Dig, naar jeg seer Dig.

3.

Odense den 14. Ju li 1S30. Jeg ventede halv om halv Brev i Søndags; da jeg intet fik, slog jeg mig til Taals med at det var min egen Skjødes- løshed, som berøvede mig denne Nydelse. Nu venter jeg rig­ tignok ingen flere Breve fra Dig her, men jeg har alligevel megen Lyst til at sende Dig et Par Linier, og dot saameget