NielsLauritsHøyensLevned_1872

4 0 3

Og naar saa det Spørgsmaal opkastedes, hvilke Emner Konstneren helst skulde vælge, og hvor han helst skulde vælge sine Forbilleder, saa mente han, at han gjorde bedre i at holde sig til det H jem lige, som han kjendte fra sin Barndom og var fortrolig med, end i at suge efter noget Fremmed, der maaske kunde more ved sin Nyhed, men som han selv vanskelig kunde sætte sig ind i, og den storre Del af hans Publicum lige saa vanskelig kunde for- staa. Hvad særlig Historien angaar, saa troede han, at Konstneren helst maatte holde sig til sit eget Folks H i­ storie, især naar denne var saa lidet bearbejdet som hos os. Det forekom ham, at dette var et Krav, som Fædre­ landet havde paa Konstneren, og at der ikke var noget bedre Middel til at tilvejebringe den Yexelvirkning mellem Konstneren og hans Publicum , som er en nødvendig Be­ tingelse for at Konsten kan trives, ligesom han var over­ bevist 0111 , at der var In tet, der lettere vilde skaffe vor Konst Anerkjendelse hos Fremmede, hvis den virkelig for­ tjente det. Det er dette, der var Programmet for For­ eningen for nordisk Konst, hvilket man søgte at fremstille som en Ensidighed, der maatte føre Konstnerne paa A f­ veje. Det er en Tanke, der paa samme Tid og næsten paa samme Maade har gjort sig gj ælden de i alle Evropas Folkeslag*); den røber ingen national Bornerthed, men *) Som et Exempel v il jeg erindre om , at paa samme Tid som Bissen undfangede og udførte »den danske Landsoldat«, oprejste man i T u rin en Statue af den piemontesiske Soldat. Den kan som Konstværk ikke maale sig med Bissens aandfulde Værk; men Tanken er den samme, og uden mindste gjensidige Paa« virkning opstod denne samtidig i Italien og i Danmark. 26*