NielsLauritsHøyensLevned_1872

401 Haand; den anden derimod synes tung og mindre iøre­ faldende, men der er originale Tanker og selvstændig Stræben deri. Det store Publicum oversér dette, men Kjenderen sér det. Er ban ensidig, naar ban foretrækker den sidste? Hvad var det da for Fordringer, Høyen stillede til Nutidens Konstnere? Det var de samme, ban stillede til Konsten overhovedet; men hvor ban ikke havde med fuld­ endte Mestere at gjøre, men med mere eller mindre dyg­ tige Arbejdere i Konstens Tjeneste, gik Fordringen ikke ud paa Resultatet — den vilde da sjælden eller aldrig være bleven opfyldt — men paa Bestræbelsen. Han forlangte, at Konstneren skulde vise det Guddommeliges Aaben - barelse i den synlige Verden. Han krævede en sand og levende Tanke — det vil sige en konstnerisk Tanke, ikke et Begrebs, men en Anskuelses Indhold — livlig nok til at fængsle vor Sjæl, fyldig nok til at mætte vor Aand. Den første Betingelse derfor er, at Konstneren selv maa være opfyldt af den, selv maa have den saa kjær, at det er ham en Trang at udtale den, og en Pligt at udtale den saaledes, at den staar lige saa klart for Tilskueren som for ham selv. Altsaa ingen Skjævhed og Forskruethed i Tanken, ingen tilløjet og opskruet Følelse, intet tomt Føleri, intet snærpet Coquetteri; men Sandhed, Sundhed og djærv Naturlighed! Hvor disse Egenskaber findes i Grund­ tanken, der ville de ogsaa besjæle Udførelsen. Denne vil helt igjennem vise en inderlig Kjærlighed til Naturen og en utrættelig Iver efter at tolke dens Herlighed. Man vil hverken spore Stræben efter at behage ved en udsøgt Pyntelighed eller efter at blænde ved en uventet Virkning (Knald-E ffect); man mærker ikke, at Konstneren har tænkt 26