NielsLauritsHøyensLevned_1872

383 over Vermelirens Portræter, over at høre Marstrand ud­ vikle sin smukke Tanke at udføre Parabelen om de laante Pengesummer i det store Billede, han skulde male i den ny Bankbygning, o. s. v.! De forfærdelige Ulykker, som Aaret 1870 skulde bringe, oplevede han ikke. Lørdagen den 23de April 1870 blev han pludselig syg. Det var et heftigt Maveonde, som ved sin Voldsom­ hed lod frygte det Værste. Det blev dog overvundet, og Tirsdag Morgen var kun Matheden tilbage. Men allerede den næste Dag viste der sig en Hævelse ved Hjertet, og med rivende Fart udvikledes den Sygdom, som Fredag Efter­ middag den 29de April stille og uden Lidelser standsede hans Hjertes Slag. Han var mat underSygdommen, saare mat, men hans Aand havde ikke tabt sin Klarhed. I Drømme saa han bestandig Bembrandt, Ruysdael og andre gamle hollandske Konstnere; han syntes, han talte med dem og levede sam­ men med dem, og, naar han vaagnede, fortalte han paa sin sædvanlige Maade, hvad han havde drømt. Han følte selv, at hans sidste Time nærmede sig; men derfor var han ikke mindre rolig, og endnu den sidste Morgen kunde han spøge med den gamle Tjenestepige om, hvordan hun vilde tractere ham til Middag. Hans trofaste Hustru, der lige fra Sygdommens første Dag havde anet dens Udfald, veg ikke fra hans Side. »Du lille Stakkel! hvordan skal det gaa Dig?« var nogle af de sidste Ord, hun hørte af hans Mund. Døden selv kom uden at man mærkede det. Der var Sorg iblandt hans Nærmeste, Sorg iblandt hans Venner, for hvem han var langt mere end en Ven, Sorg i vide Kredse, hvor man beundrende havde lyttet til hans aandrige og belærende Tale. En Sjæl var gaaet til Hvile lige saa ren af Hjertet, som klar i Forstand, ligesaa