NielsLauritsHøyensLevned_1872
temmelig ømfindtlige Helbred stillede Fordringer, som han ikke tnrde vente at finde opfyldte hos Fremmede. Han tog derfor ind paa et Hotel, og ønskede kun at aflægge den venlige Familie et Besøg for at takke for dens gjæst- fri Tilbud. Men her gjaldt ingen Indvendinger; han blev taget med en Trumf og maatte bo hos Advokat Hingsts. Han boede der i næsten 4 Uger, og havde det overordent lig hyggeligt hos disse elskværdige og dannede Mennesker, der gjorde Alt hvad de kunde for at behage ham. Det var en velhavende Familie, der levede godt, men ikke overdaadigt. De boede i et pynteligt lille Hus ved Keizers Gracht; især havde Høyen sin Glæde af den nylig istand satte Havesal, hvor der heller ikke manglede værdifulde Malerier af gamle hollandske Konstnere. Parallel med Keizers Gracht gaaer Heeren Gracht; ud til Gaden langs med Kanalerne ser man uafbrudte Husrækker, men bag ved hvert Hus ligger en lille Have; der fremkommer derved en dobbelt Haverække, og da Plankeværkerne ikke ere høje, kan man overse en stor Mængde af dem paa én Gang. Høyen havde sin Glæde af at se ud over disse vel holdte Smaa-Haver med deres zirligt udlagte Gange mel lem Buske og Blomster. Hist og her saa man enkelte Stykker Linned udbredte paa de grønne Græsrabatter; men — ogsaa det hørte jo med til det huslige liv. Og bedre end alt dette var de vakre Mennesker, han levede imellem. Naar de kom sammen, behøvede de ikke at gribe til Kaart- spil for at faa Tiden til at gaa; der var Stof nok til Sam tale. Hollænderne vilde gjerne høre om Danmark, det stakkels, af Tyskland mishandlede Danmark, og Høyen hørte med Glæde til, naar man fortalte ham om Holland, dets Tilstande, dets Sæder og Skikke, og om den hollandske
Made with FlippingBook