NielsLauritsHøyensLevned_1872

379

Og dog stod disse i Værdi langt under hvad han vilde finde i Konstnerens eget Fødeland. Den 20de September sad han i Jernbanevognen paa Rejsen til Amsterdam. Euysdael var næsten ikke ude af hans Tanker, thi Vejen gik igjennem Geldern og andre Egne, hvorfra denne Konstner plejede at tage Motiverne til sine Landskaber. Om Aftenen kunde han lægge sig til Hvile med den Be­ vidsthed, at han nu var i den samme mærkelige By, hvor han for 35 Aar siden havde stiftet et saa fortroligt Be- kjendtskab med de hollandske Malere. Det Savn, han havde følt under sit forrige Ophold i Holland, at han ikke lærte det hollandske Familieliv til­ børligt at kjende, skulde denne Gang afhjælpes. Iblandt de faa personlige Bekjendtskaber, han første Gang havde gjort i Amsterdam, var Boghandler Müller, til hvem den Gyldendalske Boghandels Ejer, Cancelliraad Deichmann, havde anbefalet ham. Denne Mand var for længe siden død, men hans efterlevende Familie erindrede Høyen paa en Maade, som langt overgik hans Forventning. Da Søn­ nen, Boghandler Christian Müller, igjennem den Gylden­ dalske Boghandels nuværende Ejer, Cancelliraad Hegel, er­ farede, at Høyen havde i Sinde at gjæste Amsterdam, sendte han ham strax den mest indtrængende Indbydelse til at bo — ikke hos ham selv, thi han var ugift, men hos hans Søster, der var gift med Advocat Hingst, hos hvem han ogsaa selv boede. Hoyen havde ikke i Sinde at modtage dette Tilbud; dels vidste han ikke, hvorledes han kunde gjøre Krav paa en saadan Gjæstfrihed, dels var han bange for at falde Andre til Besvær og for selv at gaa glip af sin Rejses Formaal, thi han maatte have Ti­ den til sin Raadighed, og gammel Vane og Hensyn til hans