NielsLauritsHøyensLevned_1872

376

han havde Bevis nok derpaa i den forøvrigt elskværdige Familie, hos hvem han og hans Hustru boede, Jernstøber Freunds. Waagen, som havde hørt, at Høyen var i Berlin, gjorde sig Umage for at faa ham opspurgt, men det lykkedes ham ikke. Nu kom han til Kjøbenhavn for at se Maleri-Samlingerne her, og for at se dem i Selskab med Høyen. De gjennemgik den Moltkeste Samling med hinanden; Waagen fandt den fortrinlig, og med Hensyn til Bestemmelsen af Mestrene var han i Et og Alt enig med Høyen. Dagen efter ventede Høyen ham paa det kongelige Billedgalleri, men Waagen kom ikke; han var bleven pludselig syg, og faa Dage efter døde han. Dette var en Sorg for Høyen, som holdt meget af den gamle Mand og satte Pris paa hans Indsigt. Han havde glædet sig til at gjennemgaa Malerisamlingen med ham. Der fandtes i denne store Samling ikke faa Male­ rier, om hvis Mestere han havde Tvivl, og hvorom han gjerne vilde raadføre sig med Waagen, som syntes at have sét næsten Alt, hvad der fandtes i det nordlige Evropa af nederlandsk Konst. Høyen holdt netop i den følgende Vinter Forelæsninger over den nederlandske Konst, og det pinte ham hver Gang han kom i Berørelse med ét af disse tvivlsomme Spørgsmaal. Det var hans -Ømske at skrive en ny, udførligere Fortegnelse over Billedgalleriet; men han turde ikke vove sig dertil, før disse Tvivl vare løste, og de kunde ikke leses uden ved et nyt Studium af hollandske Malerier, som han dels aldrig havde sét, dels ikke erindrede tydeligt nok. Det var især Rembrandt og hans Samtidige og nærmeste Forgængere, han trængte til at underkaste et nøjere Studium. Høyen elskede denne »Nordens Rafael«, der som alt Stort viser sig større og