NielsLauritsHøyensLevned_1872

375. Mands Skikkelse, hvem baade Billedgalleriet og Konsten og Dannelsen i Danmark skylder saa meget. Det var Høyen en stor Overraskelse, da hans Venner med Ploug som Ordfører om Morgenen den 4de Juni overrakte ham denne Gave. Han havde nok staaet for Marstrand, medens han malede Billedet; men han troede, det varUdstillings- commiteen, der havde bestilt det til den paatænkte Ud­ stillingsbygning, og havde ingen Anelse om, at det skulde være en Hædersgave til ham selv. Han blev inderlig rørt derover, og paa samme Tid glad som et Barn. Han be­ undrede det herlige Konstværk og glemte næsten, at det var ham selv; han betragtede med Glæde den rigt ud- skaarne Egetræes-Ramme; men da han saa den nærmere efter, og imellem Løvværket fandt Portræterne af sine afdøde Venner, Freund, Bissen, Bindesbøll og Lundby, og tænkte paa, at disse Billeder stod som Indfatning om hans eget, da var han nær bleven vred, og udbrød med Taarer i -Øjnene: »Skulle de staa i Rammen? Det er Mænd, der have gjort Noget, medens jeg — kun har snakket om dem.« En Maaneds Tid senere fik Høyen et Besøg af en gammel Ven, som glædede ham inderlig. Det var Pro­ fessor G. F. Waagen, Direktøren for Billedgalleriet i Berlin, den berømte Konstkjender, hvem Høyen allerede som ungt Menneske havde truffet i Pompeji, og som han senere i 1835 havde lært nærmere at kjende i London. Da Høyen i 1855 var i Berlin, havde han imidlertid ikke villet opsøge Waagen; han vidste ikke, hvorledes denne personlig betragtede sine Landsmænds Færd imod Dan­ mark, men det var allerede dengang vanskeligt for en Dansk at finde en Tysker, med hvem han kunde tale;